Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Økonomisk fripladstilskud

Økonomisk fripladstilskud kan søges af forældre til børn optaget i kommunalt, selvejende eller privat dagtilbud samt til forældre i kommunal SFO og klub.

Et økonomisk fripladstilskud nedsætter din betaling for pladsen helt eller delvist. Generelt gælder det, at jo lavere indkomsten er, jo mere økonomisk fripladstilskud er du berettiget til.

Du kan kun få økonomisk fripladstilskud, hvis husstandsindkomsten ligger under fripladsskalaens indtægtsgrænser.

Indtægtsgrænserne for 2026: 

  • Under 218.101 kr. 
    Din betaling bliver kr. 0 pr. måned
  • Mellem 218.101 og 222.936
    Din betaling bliver 5 % af taksten
     
  • Mellem 218.101 og  677.499 kr.
    Tilskuddet reduceres med 1% point hver gang din indtægt siger med 4.836 kr.
     
  • 677.500 kr. eller derover
    Du kan ikke få bevilliget økonomisk fripladstilskud

Indtægtsgrænserne for 2025: 

  • Under 208.101 kr. 
    Din betaling bliver kr. 0 pr. måned
  • Mellem 208.101 og 212.715
    Din betaling bliver 5 % af taksten
     
  • Mellem 208.101 og  646.499 kr.
    Tilskuddet reduceres med 1% point hver gang din indtægt siger med 4.615 kr.
     
  • 646.500 kr. eller derover
    Du kan ikke få bevilliget økonomisk fripladstilskud

Se fripladsskala og læs mere om økonomisk fripladstilskud på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside

Er du enlig forsøger?

Indtægtsgrænserne forhøjes med 76.317 kr. i 2026.

Flere hjemmeboende børn under 18?

Indtægtsgrænserne forhøjes med 7.000 for hvert barn ud over det første.

Bliver dit barn passet i en privat institution?

Hvis dit barn er optaget i en privatinstitution, kan du også ansøge om økonomisk fripladstilskud hos Esbjerg Kommune.

Der er særlige regler for beregning af økonomisk fripladstilskud i privatinstitutioner, som kan få betydning, hvis du får 100 % økonomisk friplads. Kontakt Pladsanvisning & Tilskud, hvis du vil høre mere om reglerne. 

Ønsker du at beregne din egenbetaling og se, hvor meget du eventuelt kan få i økonomisk fripladstilskud, kan du gøre det på Den digitale pladsanvisning.

Ofte stillede spørgsmål