Som udgangspunkt skal I selv give jeres barn medicinen derhjemme.

Hvis jeres barn har en kronisk sygdom eller en længerevarende sygdom, kan vi påtage os opgaven når

• medicinen er lægeordineret med tydelig anvisning på, hvornår, hvordan og hvormeget, der skal gives af medicinen. Der skal være skriftlig instruks fra læge eller sygehus
• medicinen er i original emballage med barnets navn og cpr.nr.
• indlægssedlen følger med, hvis barnet har været indlagt
• I forældre sammen med lederen har udfyldt et medicinskema med nødvendige oplysninger
• I forældre eller relevante fagpersoner har oplært vores personale i at give medicinen til lige netop jeres barn, og hvordan vi skal observere barnet

Vi opbevarer selvfølgelig medicinen korrekt og forsvarligt aflåst, ligesom vi dokumenterer, hvornår barnet har fået sin medicin og hvem af personalet, der har givet den.

Vi følger dermed kommunens interne vejledning i medicingivning til børn, som er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens "Skrivelse om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger"  Vejledningen gælder alle daginstitutioner i kommunen.

 

 

 

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser godkendt i Esbjerg Byråd, den 3. december 2018 og trådt i kraft samme dato.

Indhold

§ 1 Forældrebestyrelse i dagtilbud

§ 2 Byrådet

§ 3 Dagtilbuddenes formål

§ 4 Struktur og ansvar

§ 4.1 Områdebestyrelsen

§ 4.2 Forældreråd

§ 4.3 Ledelsesansvar 

§ 5 Områdebestyrelsens sammensætning

§ 6 Valgret og valgbarhed 

§ 7 Valg af forældrerepræsentanter

§ 8 Valg af medarbejderrepræsentanter 

§ 9 Bestyrelsesmedlemmers fratræden

§ 10 Valgperiode for bestyrelsesrepræsentanter 

§ 11 Konstituering af områdebestyrelse

§ 12 Mødevirksomhed

§ 13 Beslutningsdygtig

§ 14 Områdebestyrelsens kompetencer og opgaver 

§ 15 Områdelederens ansvar og funktion

§ 16 Forældreråd

§ 17 Ændring af styrelsesvedtægten

BILAG 1      Standardforretningsorden

BILAG 2      Tavshedspligt m.v. 

BILAG 3      Underretningspligt 

§ 1 Forældrebestyrelse i dagtilbud

Forældre med børn i dagtilbud har ret til at få oprettet en forældrebestyrelse i dagtilbuddet med et flertal af valgte forældre. Medarbejdere i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen.

Forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, hvis de enkelte bestyrelser beslutter det.

Reglerne for forældrebestyrelser er beskrevet i dagtilbudslovens §§ 14, 15 og 16. Forældrebestyrelsen oprettes i området, jf. Esbjerg Kommunes områdestruktur, og benævnes derfor i styrelsesvedtægten som områdebestyrelse.

 
§ 2 Byrådet

Byrådet fastsætter i henhold til dagtilbudslovens § 3 a, stk. 2 rammer for dagtilbuddene. Dette omfatter:

• Rammer og eventuelle prioriterede indsatser for dagtilbuddene, herunder kommunens Børn & Ungepolitik.
• Oprettelse og nedlæggelse af dagtilbud, pladskapacitet, aldersgruppetilbud, åbningstid, forældrebetaling og principper for tildeling af pladser.
• Tildeling af budget til personale og drift.

Byrådet skal endvidere føre tilsyn med indholdet i dagtilbuddene, og med den måde opgaverne udføres.

§ 3 Dagtilbuddenes formål

Dagtilbuddenes formål fremgår af dagtilbudslovens § 7.

• Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
• Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
• Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
• Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
• Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

 
§ 4 Struktur og ansvar

De kommunale daginstitutioner i Esbjerg Kommune er opdelt i 7 områder med et antal afdelinger i hvert område. Områdestrukturen indebærer, at det enkelte område har én områdeleder, et antal pædagogiske ledere, ét budget og én områdebestyrelse med forældre- og medarbejderrepræsentanter med flertal af forældrevalgte medlemmer.

§ 4.1 Områdebestyrelsen

For hvert område skal der således vælges én områdebestyrelse. Det er områdebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af områdets afdelinger inden for de af Byrådet fastsatte rammer og evt. prioriterede indsatser.

Medlemmer af områdebestyrelsen er omfattet af tavshedspligt.

§ 4.2 Forældreråd

I de enkelte afdelinger kan der oprettes et forældreråd. Forældrerådet kan ikke tillægges nogen særskilt beslutningskompetence.

Forældrerådet må ikke drøfte personsager.

§ 4.3 Ledelsesansvar

Områdelederen har det overordnede ledelsesansvar på personale, drift og økonomi for alle områdets afdelinger og er ansvarlig for afdelingernes virksomhed over for Byrådet.

Den pædagogiske leder har det daglige pædagogiske ansvar i afdelingen og den daglige kontakt med og ansvar for afdelingens personale.


§ 5 Områdebestyrelsens sammensætning

Forældrerepræsentanter

Der vælges som udgangspunkt 1 forældrerepræsentant samt 1 suppleant fra hver afdeling til områdebestyrelsen. I visse afdelinger kan størrelsen ift. afdelingens børnetal eller antal huse berettige, at der vælges 2 forældrerepræsentanter i afdelingen.

Områdebestyrelsen fastsætter, om der skal være 1 eller 2 forældrerepræsentanter fra de enkelte afdelinger i området.

Hvis en afdeling ikke kan være repræsenteret i områdebestyrelsen er der mulighed for, at der kan vælges en ekstra forældrerepræsentant fra en af de øvrige afdelinger i området. Områdebestyrelsen beslutter fra hvilken afdeling, der vælges en ekstra repræsentant, og dette foretages som et supplerende valg, jf. § 10 og denne forældrerepræsentant vælges kun for en periode på ét år.

Medarbejderrepræsentanter

Der vælges 2 eller 3 medarbejderrepræsentanter samt suppleanter for alle medarbejdere i et område til områdebestyrelsen. Områdebestyrelsen fastsætter, om der skal være 2 eller 3 medarbejder-repræsentanter i områdebestyrelsen.

Forældre- og medarbejderrepræsentanter har stemmeret i områdebestyrelsen.

En suppleant indtræder i bestyrelsesmøder, hvis den man er suppleant for er fraværende mere end 3 på hinanden følgende bestyrelsesmøder.

§ 6 Valgret og valgbarhed

Forældrerepræsentanterne til områdebestyrelsen og forældrerådet vælges af og blandt forældre med børn i den pågældende afdeling. Ved forældre forstås de personer, der på tidspunkt for valget til områdebestyrelsen har del i forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i afdelingen.

Der kan i særlige tilfælde tillægges personer valgret og valgbarhed som forældre, hvis de faktisk har omsorgen for og den daglige tilknytning til barnet. Områdeleder kan tillægge følgende personer valgret og valgbarhed, hvis de fremsætter ønske om det:

• Personer der har barnet i døgnpleje efter lov om social service.
• Personer der lever sammen med indehaveren af forældremyndigheden i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold. Såfremt forældremyndigheden over et barn er delt tilfalder valgbarhed og valgret dog forældremyndighedsindehaverne.

Der kan højst tildeles valgret og valgbarhed til to personer med tilknytning til barnet. To forældre med et eller flere fælles børn i afdelingen har hver en stemme til valget og begge forældre er valgbare.

§ 7 Valg af forældrerepræsentanter

Hvert år i marts/april afholdes valg i afdelingen til områdebestyrelsen. Valget kan foregå på forældremøde eller ved digital afstemning. Ved afstemning på forældremøde kan der ikke stemmes ved fuldmagt eller pr. brev.

Valget foretages med simpelt stemmeflertal, dvs. den/de personer med flest stemmer er valgt.

I tilfælde af stemmelighed skal der være omvalg mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. Er der herefter stadig stemmelighed, sker valget ved lodtrækning.

Medarbejdere med egne børn indskrevet i området er ikke valgbare som forældrerepræsentanter, men har stemmeret.

Valget indkaldes af den siddende områdebestyrelse, som er ansvarlig for valghandlingen.

 
§ 8 Valg af medarbejderrepræsentanter

I marts/april i ulige år vælges medarbejderrepræsentanter og suppleanter af og blandt det fastansatte personale. Valget kan foregå på fælles personalemøde eller ved en digital afstemning. Ved afstemning på personalemøde kan der ikke stemmes ved fuldmagt eller pr. brev. Hver fastansat medarbejder har én stemme.

Valget foretages med simpelt stemmeflertal, dvs. den/de personer med flest stemmer er valgt.

I tilfælde af stemmelighed, skal der være omvalg mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. Er der herefter stadig stemmelighed, sker valget ved lodtrækning.

Pædagogisk leder og områdelederen kan ikke vælges som medarbejderrepræsentanter og har ikke stemmeret til valget.
 

§ 9 Bestyrelsesmedlemmers fratræden

En forældrerepræsentant fratræder områdebestyrelsen, når repræsentantens barn udmeldes af afdelingen. Herefter indtræder dennes suppleant.

Forældrerepræsentanten kan undtagelsesvist fortsætte i områdebestyrelsen frem til næste valg, hvis der er enighed om det i den øvrige del af områdebestyrelsen. Hvis blot ét bestyrelsesmedlem ikke er enig, må den pågældende repræsentant træde ud.

Hvis en forældrerepræsentant selv ønsker at fratræde områdebestyrelsen i valgperioden, indtræder dennes suppleant herefter i områdebestyrelsen.

En medarbejderrepræsentant træder ud af områdebestyrelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende medarbejder har afleveret eller modtaget sin opsigelse til/fra kommunen. Suppleanten indtræder herefter i områdebestyrelsen.
 

§ 10 Valgperiode for bestyrelsesrepræsentanter

Forældrerepræsentanterne vælges for 2 år, suppleant dog kun for 1 år.

I afdelinger med flere forældrerepræsentanter vælges repræsentanterne forskudt med et års interval. Nogle forældrerepræsentanter vil muligvis kun blive valgt for ét år, hvilket aftales før valget, hvem der er på valg efter ét år.

Medarbejderrepræsentanterne og suppleanter vælges for 2 år.

Valgperioden begynder ved konstituerende møde efter valget.

Supplerende valg kan foretages, hvis der ikke vælges et tilstrækkeligt antal repræsentanter og suppleanter ved det ordinære valg eller repræsentanter udtræder af områdebestyrelsen i valgperioden.
 

§ 11 Konstituering af områdebestyrelse

Den afgående områdebestyrelse har sit virke frem til det konstituerende møde for den nye områdebestyrelse.

Senest 14 dage efter det sidste afdelingsvalg konstituerer områdebestyrelsen sig med formand og næstformand. Områdelederen indkalder til det konstituerende møde.

Formanden og næstformanden vælges for et år ad gangen af og blandt de forældrevalgte medlemmer. Medarbejderrepræsentanterne kan ikke indtage formands- eller næstformandsposten.

Valget gennemføres som skriftligt flertalsvalg. Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, der opnår flertal af de afgivne stemmer. Opnås et sådan flertal ikke ved første afstemning, foretages en ny afstemning blandt de to kandidater, der opnåede flest stemmer i første runde.

§ 12 Mødevirksomhed

Områdebestyrelsen udøver sin virksomhed på bestyrelsesmøder. Der kan således kun træffes beslutninger og handles på bestyrelsens vegne på områdebestyrelsens møder, og disse skal være indkaldt efter og følge standardforretningsordenen.

Formanden kan træffe beslutninger uden for områdebestyrelsens møder i særlige situationer; eksempelvis ved hastesager. Formanden skal kort tid herefter informere områdebestyrelsen om beslutningen.

Områdebestyrelsen skal som minimum afholde 4 årlige møder. Der optages referat af bestyrelsesmøderne.

Såfremt sagernes karakter kræver det, kan områdebestyrelsesmøderne behandle disse som lukkede punkter på dagsordenen.

Områdebestyrelsesformanden kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem, eller når der behandles spørgsmål som kræver særlig faglig ekspertise.

Esbjerg Kommune har fastsat en standardforretningsorden, som områdebestyrelsen skal følge.

Standardforretningsorden er vedlagt som bilag 1.

§ 13 Beslutningsdygtig

Områdebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Alle repræsentanter har hver én stemme. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Områdelederen og stedfortræderen har ikke stemmeret.

§ 14 Områdebestyrelsens kompetencer og opgaver

Områdebestyrelsen:

• Fastsætter principper for områdets arbejde. Principperne skal holde sig inden for de af Byrådet fastlagte rammer og eventuelle prioriterede indsatser.
• Fastsætter principper for anvendelse af børnerelateret budgetramme, som er budget fraregnet udgifter til løn, drift og vedligehold.
• Fastsætter principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem.
• Har indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelse af områdeleder og pædagogiske ledere.
• Har indstillingsret ved fastansættelse af medarbejdere i området.
• Besvarer høringsmateriale udsendt af Byråd og politiske udvalg.
• Fastsætter principper for afdelingernes åbningstid inden for den ramme, som fastsættes af kommunen. Ændringer i den udmeldte ramme for afdelingernes åbningstid skal ske med passende varsel efter gennemførelse af behovsundersøgelse i forældregruppen.

Områdebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgning på den pædagogiske læreplan. Områdebestyrelsen skal endvidere inddrages i arbejdet med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til SFO og skole.

Fravalg af frokostordning foretages af et flertal af forældre i enheden. Områdeleder står for denne beslutningsproces.
 

§ 15 Områdelederens ansvar og funktion

Områdelederen er sekretær for områdebestyrelsen og bidrager med at fremlægge sager og dagsordenspunkter. Områdelederen er ansvarlig for at udmønte de principper, der er fastsat af områdebestyrelsen.

Områdelederen har pligt til at meddele områdebestyrelsen, hvis den træffer en beslutning, som er ulovlig eller i strid med Byrådets fastsatte rammer og indsatser, gældende overenskomster eller lignende.

Områdelederen har ligeledes pligt til at undlade at udføre ulovlige beslutninger truffet af områdebestyrelsen.

Stedfortræderen har mulighed for at deltage i bestyrelsesmøderne og supplere områdelederen i sagsfremstillingen.
 

§ 16 Forældreråd

Der kan oprettes et forældreråd i hver afdeling i et område med 3-5 forældrerepræsentanter og 1 suppleant fra afdelingen.

Pædagogisk leder deltager som tovholder for forældrerådet.

Der kan derudover højest deltage én medarbejderrepræsentant i forældrerådet, og medarbejderrepræsentanten vælges blandt det fastansatte pædagogiske personale i afdelingen.

Forældrerådets opgaver kan være

• at inddrage forældrenes perspektiv i den daglige drift og udvikling af afdelingen,
• at sikre lokal dialog og sparring,
• at være høringsorgan for områdebestyrelsen,
• at være medarrangør af diverse lokale arrangementer.

Valget til forældreråd er for en toårig periode og finder sted på samme tidspunkt som valget til områdebestyrelsen.

Forældrerådet fastsætter egen forretningsorden.

§ 17 Ændring af styrelsesvedtægten

Styrelsesvedtægten godkendes af Byrådet. Ved ændring af styrelsesvedtægten skal der foretages høring i områdebestyrelserne.

 

Vedtaget i Esbjerg Byråd den 3. december 2018

 

BILAG

Bilag 1        Standardforretningsorden for områdebestyrelser

Bilag 2        Tavshedspligt

Bilag 3        Underretningspligt

 

BILAG 1              Standardforretningsorden for områdebestyrelser

1. Områdelederen indkalder til det konstituerende møde, som afholdes senest 14 dage efter sidste afdelingsvalg i området. (Områdebestyrelsen benævnes i det følgende som ”bestyrelsen”).

2. På det konstituerende møde vælges formand og næstformand blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen.

3. Områdelederen orienterer på det konstituerende møde bestyrelsesmedlemmerne om standardforretningsordenen og tavshedspligten.

4. Der afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder om året. Herudover afholdes der bestyrelsesmøder, når det ønskes af formanden, eller når mindst 1/3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det samt angiver punkter til dagsorden.

5. Bestyrelsesmøder indkaldes med mindst 14 dages varsel af formanden. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal dette meddeles formanden, senest 10 dage før mødet.

6. Formanden fastsætter i samarbejde med områdelederen dagsorden for møderne. Dagsorden samt eventuelle bilag udsendes af områdelederen til bestyrelsesmedlemmerne, senest 7 dage før mødet.

7. Områdelederen er bestyrelsens sagsbehandler og er ansvarlig for, at der under møderne føres referat over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsreferatet godkendes af de medlemmer, der har deltaget i mødet.

8. Ethvert medlem kan forlange korte afvigende opfattelser ført til referat samt medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.

9. Efter mødet gøres referatet tilgængeligt digitalt for alle forældre med børn i dagtilbuddet og for personalet.

10. Stedfortræderen har mulighed for at deltage i bestyrelsesmøderne.

11. Bestyrelsesmøder kan kun undtagelsesvis holdes, hvis områdelederen er fraværende. Stedfortræderen indtræder i den forbindelse i områdelederens rolle.

12. Bestyrelsen kan beslutte tillæg til standardforretningsorden, når disse er i overensstemmelse med Styrelsesvedtægten og lovgivning.

13. Tvivlsspørgsmål, der ikke kan løses af nærværende forretningsorden, afgøres af Dagtilbudschefen.

BILAG 2              Tavshedspligt m.v.

Forvaltningsloven

§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har desuden tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det samme gælder, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign.

Stk. 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har herudover tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

Stk. 4. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har endvidere tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til

1) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,

4) forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller

5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 5. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1-4.

Stk. 6. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.

Stk. 7. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 3, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 6, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.

Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed

§ 28. For videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov om behandling af personoplysninger, jf. denne lovs § 1, stk. 3.

Stk. 2. Oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1, må kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når

1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller

3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Stk. 3. Ved samtykke efter stk. 2, nr. 1, forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives.

Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan tilbagekaldes.

Stk. 5. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 2.

§ 32. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

 

BILAG 3                            Underretningspligt

Serviceloven

§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,

3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller

4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

Standardforretningsorden for områdebestyrelser

(Bilag 1 til styrelsesvedtægten som blev godkendt af Esbjerg Byråd, den 3. december 2018)

1. Områdelederen indkalder til det konstituerende møde, som afholdes senest 14 dage efter sidste afdelingsvalg i området. (Områdebestyrelsen benævnes i det følgende som ”bestyrelsen”).

2. På det konstituerende møde vælges formand og næstformand blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen.

3. Områdelederen orienterer på det konstituerende møde bestyrelsesmedlemmerne om standardforretningsordenen og tavshedspligten.

4. Der afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder om året. Herudover afholdes der bestyrelsesmøder, når det ønskes af formanden, eller når mindst 1/3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det samt angiver punkter til dagsorden.

5. Bestyrelsesmøder indkaldes med mindst 14 dages varsel af formanden. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal dette meddeles formanden, senest 10 dage før mødet.

6. Formanden fastsætter i samarbejde med områdelederen dagsorden for møderne. Dagsorden samt eventuelle bilag udsendes af områdelederen til bestyrelsesmedlemmerne, senest 7 dage før mødet.

7. Områdelederen er bestyrelsens sagsbehandler og er ansvarlig for, at der under møderne føres referat over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsreferatet godkendes af de medlemmer, der har deltaget i mødet.

8. Ethvert medlem kan forlange korte afvigende opfattelser ført til referat samt medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.

9. Efter mødet gøres referatet tilgængeligt digitalt for alle forældre med børn i dagtilbuddet og for personalet.

10. Stedfortræderen har mulighed for at deltage i bestyrelsesmøderne.

11. Bestyrelsesmøder kan kun undtagelsesvis holdes, hvis områdelederen er fraværende. Stedfortræderen indtræder i den forbindelse i områdelederens rolle.

12. Bestyrelsen kan beslutte tillæg til standardforretningsorden, når disse er i overensstemmelse med Styrelsesvedtægten og lovgivning.

13. Tvivlsspørgsmål, der ikke kan løses af nærværende forretningsorden, afgøres af Dagtilbudschefen.

I Dagtilbud, Esbjerg Kommune har vi en klar holdning til medarbejderes samvær med børn, ligesom vi har forholdsregler og procedurer ved bekymring, mistanke eller faktisk viden om overgreb mod børn og unge. Denne vejledning vil indeholde:

• Holdning og praksis i Esbjerg kommunes dagtilbud
• Beredskab ved vold og seksuelle krænkelser mod børn og unge – Esbjerg kommune
• Inspirationsspørgsmål til fælles faglig refleksion.

Med en fælles faglig bevidsthed og en løbende fælles faglig refleksion ønsker vi at:

• Forebygge overgreb mod børn og unge
• At alle medarbejdere i Dagtilbud i Esbjerg Kommune er bekendt og fortrolig med Dagtilbuds faglige og pædagogiske udgangspunkt i samværet med børn
• At alle medarbejdere er bekendt og fortrolig med, hvor der hurtigt kan findes hjælp
• At alle medarbejdere er sikret indsigt i korrekt procedure ved bekymring for, mistanke eller faktisk viden om overgreb. 

I Esbjerg Kommunes Dagtilbud tager vi i vores samvær med børn altid udgangspunkt i barnets behov og udvikling og barnets grænser. Vi forholder os løbende fælles fagligt reflekterende til personlige grænser, som vi anerkender er forskellige. Det gælder såvel det enkeltes barns grænser som den enkelte medarbejders.

Vi har tillid til, at den enkelte medarbejder i den konkrete kontekst med barnet/børnene er i stand til at vurdere, hvad barnet har behov for. Medarbejderen må altid møde barnet med baggrund i faglighed og omsorg og må kunne stå 100% inde for egen ageren i konteksten.

I erkendelse og anerkendelse af, at vi som individer kommer med forskellig baggrund, kultur og individuelle grænser, er det af afgørende betydning, at der altid i dagtilbud sker en løbende, åben og tillidsfuld dialog. Det er naturligt til stadighed at diskutere egen og hinandens praksis.

Alle medarbejdere skal være bevidste om forskellige normer og grænser, når vi overvejer vores væremåder og udtryksformer.

Den løbende dialog såvel i personalegruppen som i forældrekredsen skal medvirke til en tydelig gennemsigtighed af praksis.

Der er sidst i materialet vedlagt et inspirations/refleksionsark, som kan anvendes såvel i personalegruppen som på forældremøder. Der kan derudover også hentes inspiration til spørgsmål i Esbjerg kommunes Beredskab ved vold og seksuelle krænkelser mod børn og unge.

Enhver der beskæftiger sig med børn og unge, har en udvidet underretningspligt.

Ved bekymring for, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge gælder der en særlig procedure for hvorledes ansatte skal agere. Der skal være opmærksomhed på at proceduren varierer, alt efter hvem der mistænkes for at begå overgreb. (Forældre, ansatte, ledere eller andre personer omkring barnet). Esbjerg kommunes beredskabsplan kan samtidig fungere som information og guide/vejledning på området.

Ved enhver mistanke om eller kendskab til et overgreb, skal Dagtilbudschefen straks orienteres. 

Det påhviler enhver leder af et dagtilbud i Esbjerg kommune at sikre sig løbende fælles faglig refleksion vedr. forebyggelse af overgreb. Dette skal som udgangspunkt minimum finde sted hvert 2. år i personalegruppen.

Det påhviler enhver leder, at ansatte i Esbjerg Kommunes dagtilbud er bekendt og fortrolig med: Beredskab ved vold og seksuelle krænkelser mod børn og unge – Esbjerg kommune.

Det påhviler enhver leder at sætte rammer, som sikre at alle studerende, nyansatte, frivillige etc. er bekendt med nærværende og at disse inddrages i et refleksivt rum herom.

Hvis jeg som ansat i Esbjerg Kommunes dagtilbud bliver uskyldigt anklaget for overgreb – hvordan kan jeg så komme videre og hvilken støtte findes til dagtilbuddets personalegruppe?

Er der ikke grundlag for en politianmeldelse, foretages den videre ikkepolitimæssige koordinering og behandling i et samarbejde med Dagtilbudsbudschefen.

Efter et forløb med mistanke om seksuelle overgreb kan personalet have brug for støtte til at forholde sig til, hvad der er sket – og til det videre forløb. Fx kan Dagtilbud bistå dagtilbuddet, og det kan være relevant, at alle involverede tilbydes en form for støtte, fx i form af fællesmøder, hvor problemstillinger og forløb kan drøftes. Den direkte berørte medarbejder kan have brug for tilbud om et professionelt samtaleforløb, hvilket afklares.

Man bør være opmærksom på, at det – uanset det retlige forløb af en sag – er nødvendigt, at den pædagogiske leder, områdelederen og dagtilbuddet følger op på barnets fortsatte ophold i dagtilbuddet m.v. - og på samarbejdet med forældrene fremover.

Om sorg og omsorgshandleplan

Livets øjeblikke rummer både små og store glæder og sorger for os alle – uanset alder og erfaring. Børn kan glæde sig over de helt nære ting som er en del af deres hverdag. På samme måde kan de også sørge over fx kæledyret der dør, forældres skilsmisse, kammerater der rejser væk.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Men ens nærmeste er ofte selv hårdt ramt, og det kan derfor være svært at hjælpe andre, hvor gerne man end vil. Barnet har ofte brug for ekstrahjælp fra de voksne barnet dagligt har kontakt med i institutionen. Børn, der oplever forældrenes skilsmisse, livstruende sygdomme i familien, at miste en far, en mor, en bror, en søster eller bedsteforældre, har brug for særlig omsorg i en kortere eller længere periode fra den nærmeste familie og fra de nære voksne i daginstitutionen.

Medarbejdere kan meget let føle sig magtesløs i disse svære øjeblikke, derfor har vi forsøgt at give et redskab, der beskriver hvordan vi forholder os til børn, familier eller kolleger, der rammes af sorg. Der kan selvfølgelig ikke opstilles en færdig plan for, hvordan vi skal klare den enkelte situation, men en omsorgshandleplan vil være en god hjælp til at få afklaret, hvem der gør hvad i den enkelte situation. På den måde håber vi på at være mere parat til at yde den rigtige omsorg, på det rigtige tidspunkt og i den rigtige mængde. Det kan bl.a. ske ved en nænsom, medfølende, åben og lyttende dialog.

Vi har beskrevet en enkel handleplan på 4 områder, der hver for sig omhandler situationer med muligheder for sorg- og krisereaktioner:

1. Når barnet oplever forældres skilsmisse
2. Når barnets mister en far, mor eller søskende
3. Alvorlig ulykke dødsfald i institutionen
4. Alvorlig sygdom og dødsfald blandt medarbejderne

1. Når barnet oplever forældres skilsmisse

Familiemønstrene er under stadig forandring og mange konflikter i ægteskabet ender med en skilsmisse. Det skønnes at hvert 3. danske barn oplever en skilsmisse i hjemmet og mange lever derfor adskilt fra den ene af forældrene. De fleste familier finder en fornuftig løsning, som tager hensyn til børnene. Hvis børnene oplever adskillelsen som en psykisk belastning, vil det påvirke barnets hverdag i daginstitutionen. Barnet kan reagere med f.eks. gråd, klæbende adfærd, usædvanlig udadvendt eller indadvendt adfærd, problemer med at adskille fantasi og virkelighed, voldsomhed eller sårbarhed i forhold til konflikter, tanker om skyld. Disse signaler fra barnet må selvfølgelig tages alvorlig og snakkes igennem med forældrene.

Hvis skilsmissen opleves kaotisk for barnet, kan vi gøre følgende:

Handleplan:

1. Den primære medarbejder opfordrer forældrene til at skabe en åben dialog omkring skilsmissen.
2. I samarbejde med forældrene skal vi hjælpe barnet bedst muligt i hverdagen og give barnet den ekstra omsorg, som der er mulighed for.
3. Medarbejderne skal skabe klare aftaler i hverdagen vedrørende aflevering-afhentning og formidle de nødvendige oplysninger i fællesbogen på p. stuen, så alle medarbejdere, der er omkring barnet, er orienteret.
4. Vi skal undgå at blive part i sagen.
5. Hvis situationen går i hårdknude for forældrene og Statsamtet derved bliver inddraget i beslutningen omkring forældremyndighed og samkvemsret, skal vi have en tydelig information om aftalerne, så misforståelser undgås.
6. Hvis konflikterne fortsætter vil kommunens sagsbehandler ofte blive inddraget og vi vil blive bedt om en udtalelse om barnets trivsel.

Forebyggende kan vi tilbyde et møde i tværs gruppen, hvor forældre og medarbejder i samarbejde med psykolog og ad hoc inviterede medlemmer, kan drøfte barnet.
 

2. Når barnet mister en far, en mor eller søskende

Hvert år mister over 4.000 danske børn under 18 år deres far eller mor. Derfor er det godt at være forberedt på hvordan vi skal handle, hvis situationen skulle opstå i institutionen.

Hvis dødsfaldet sker pludseligt, har familien ikke haft mulighed for et sidste farvel, som ved et forventet dødsfald p.g.a. alvorlig sygdom.

Ensomhed, fortvivlelse, vrede, kaos og uoverskuelighed kan derfor fylde hverdagen for de efterladte både voksne og børn. Det vil være en god hjælp, hvis vi som medarbejdere ikke er bange for at tale med de forældre og børn, der er ramt af sorg – at kunne være nærværende. Vi må dog også respektere, at vi som medarbejdere kan have personlige tab, der gør det ekstra svært at tale om døden.

I tilfælde af en forældres død kan vi gøre følgende:

Handleplan:

1. Lederen kontakter så hurtigt som muligt hjemmet enten personligt eller ved et brev og udtrykker vor medfølelse.
2. Lederen informerer kort de øvrige forældre ved opslag.
3. Institutionens flag går på halv på selve dagen og ved begravelsen.
4. De berørte stues medarbejdere og leder deltager i begravelsen/bisættelsen.
5. Ledelsen sender en blomsterhilsen til ægtefællen.
6. Den berørte ægtefælle tilbydes samtale med stuens medarbejdere og evt. leder.
7. Der vil være ekstra opmærksomhed omkring det berørte barn, så længe der er behov.
8. Den primære medarbejder indfører en dagbog som hjælp til barnets sorgbearbejdning. Her kan barnet, forælder, medarbejdere fortælle historier, der lindre smerten og skaber afklaring og håb.
9. Man kan evt. besøge gravstedet med barnet.

3. Alvorlig ulykke eller dødsfald i institutionen

En daginstitution er normalt et meget trygt sted at opholde sig og vi gør en stor indsats for at forebygge ved at være et skridt foran og ved opsyn. Ledelse og medarbejdere har ansvaret for en optimal sikkerhed på legepladsen og at ture ud af huset foregår på betryggende måde. Derudover skal medarbejderne være rustet til førstehjælp og forebyggelse af brand. Ingen kan dog gardere sig 100% imod at ulykker ikke kan ske og hvis »det, der ikke må ske, sker« – er der flere ting, der skal gøres:

Handleplan:

1. Kontakt alarmcentral 112 og få assistance fra ambulance/politi. Yd førstehjælp indtil hjælpen når frem.
2. En medarbejder tager med barnet på skadestuen.
3. Hvis ulykken sker på en tur, skal institutionen også kontaktes.
4. I tilfælde af en dødsulykke, er det politiet, der underretter forældrene.
5. Derudover skal bestyrelsesformand og kommunens leder af dagpasningBuch  underrettes af leder/pædagogisk leder.
6. Kontakt evt. Prescriba for krisehjælp til personalet – 70221266
7. Børnene samles evt. stuevis og får fortalt om ulykken på en enkel måde.
8. Leder/ pædagogisk leder kontakter alle forældre med henblik på afhentning af børnene hurtigst muligt. Der ringes også til hjem med børn, der er fraværende.
9. Leder/pædagogisk leder skriver et kort og klart brev om forløbet, som hvert hjem får med ved afhentningen. Brevet sendes til fraværende børn.
10. Alle medarbejderne bliver i institutionen og de medarbejdere der ikke er mødt, kontaktes og mødes med de øvrige. Situationen tales igennem.
11. Næste dag sættes flaget på halv. Stuerne holder samling, hvor der tales om det skete på en enkel måde med børnene.
12. Efter aftale med familien gives evt. meddelelse om tid og sted for begravelsen/bisættelsen. Tiden efter dødsulykken, er det vigtigt at holde kontakt med familien.
     

4. Alvorlig sygdom og død blandt medarbejdere

Ingen vil være uberørte, hvis en kolleger bliver alvorlig livstruende syg og/eller siden dør. Det vil fylde meget i institutionen og der vil være behov for at der tales åbent om situationen. Medarbejderes indbyrdes relationer er forskellige og derfor vil man også opleve smerten med forskellig styrke.

Hvis medarbejdere har andre tab i livet der ikke er færdigbearbejdet, så vil et dødsfald ofte aktivere en ny dyb smerte, som skal have tid til at læges.

Handleplan:
  
Under sygdom:

1. Det er vigtigt, at ledelsen og evt. kollegerne fastholder kontakten til den syge ved besøg, breve, telefonsamtaler samt evt. at sende nyhedsbreve fra institutionen, hvis vedkommende har brug for det.
2. På personalemøderne tales om, hvordan vi bedst kan støtte den syge kollega bedst muligt og hvordan stuen kan støttes.
3. Efter aftale med den sygemeldte underrettes forældre og børn i den form og det omfang, der skønnes nødvendigt.

Ved dødsfald:

1. Når dødsfaldet er sket, holder vi en samling med alle børn og personale, evt. stuevis, og hejser flaget på halv.
2. Måske er det her vi taler om at være ked ad det, at savne og sørge – måske er det på stuen senere på dagen.
3. Ledelsen sørger for at alle børn får et brev med hjem – brevet sendes til fraværende børn.
4. Medarbejderne deltager så vidt muligt i begravelsen/bisættelsen og der sendes en buket fra institutionen.
5. Den afdøde mindes på stuen/huset en tid efter med et foto, hvor der kan tændes et lys.
6. Lederen kan evt. tage kontakt til medarbejderens pårørende og udtrykke vor medfølelse.
    

Mange bliver overraskede over, hvor længe det kan vare, før de kommer sig efter et dødsfald. Men erfaringen viser, at sorg oftest tager tid, og det ikke nytter at flygte fra den. Ved at acceptere de tanker og følelser der kommer, kan sorgen langsomt lindres, og der vil igen være plads til lidt mere glæde i livet.

Relevante telefonnumre

Ambulance: 112
Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 00
Forældreforeningen »Vi har mistet et barn«: 36 70 77 76
Prescriba: 70 22 12 66

Litteratur

Fredman, Glenda: Samtaler om døden. Psykologisk forlag
Jacobsen, Anne: Børn og sorg – om børns reaktioner på tab og død. Hans Reitzels Forlag
Sterlund, Jette: Må man få legetøj med i himlen? Thorup
Kübler-Ross, Elisabeth: Om børn og døden. Hans Reitzels Forlag
Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten? Gyldendals Undervisning
Dam, Anette m. fl.: Vi har mistet et barn. Idons Forlag
Petersen, Hans Lauge: Kære Anne Stine. Jelling Bogtrykkeris Forlag
Davidsen-Nielsen, Marianne: Den Nødvendige smerte. Gyldendal
Davidsen-Nielsen, Marianne: Blandt løver. Socialpædagogisk Bibliotek
Sønderbo, Susanne: Når Håbets Grene Bliver livets træ. Unitas forlag

Børnebøger

Du vil altid være min far;:De Bode, Ann -Flachs:
Sådan var det, da Petras forældre blev skilt Gydal, Monica -Carlsen
Far bor i Borgergade nu: Maar, Nele -Gyldendal
Allerkæreste søster: Lindgren, Astrid -Gyldendal
Musen Malle Knudsen, Per Holm
Farvel Rune Kaldhol, MaritGyldendal
Liv og død Velthuijs, Max alma
Når man dør, får man det så bedre? Breebaart, Joeri & Piet Forum
Marvi Myrebjørn fatter håb O’Toole, Donna Ørnens Forlag
Farfars Lajka Wahl, Mats -Carlsen

 

Udflytterbus

Gældende fra 1. september 2016

 

Ejer- og brugerforhold	Dagtilbud er ejer af bussen. Bussen er som udgangspunkt registreret til én afdeling som bruger. Det er brugerens børn og medarbejdere, der kan benytte bussen. Ønskes flere af områdets afdelinger at stå som brugere af bussen kontaktes Dagtilbud.
Kørekort	Medarbejdere der skal køre bussen skal have den grundlæggende kvalifikationsuddannelse til bus, der hvert 5. år skal følges op med en 5-dages efteruddannelse.
Forsikring	Der er tegnet ansvarsforsikring samt kasko- og brandforsikring. Se hvad forsikringerne dækker på EK- nettet under Værktøjer/ Forsikring/ Motorkøretøjsforsikring. Der er en selvrisiko på 10.000 kr.
Falck-abonnement forbindsstoffer	Omfattet af Esbjerg Kommunes centrale abonnement hos Falck – se EKnet under Værktøjer/Forsikring/ Førstehjælpskasser.
Falck-abonnement autoassistance	Dagtilbud har tegnet særskilt aftale med Falck om autoassistance i form af bugsering, bjærgning, transport, starthjælp m.m. ved ethvert uheld der forhindrer fortsat kørsel ved bussens egen hjælp i DK. Kontakt Falck: Tlf. 70102030
Skader	Skader skal altid anmeldes til forsikringen. Daginstitutionen/afdelingen står for dette. Se arbejdsgang m.v. på EK-nettet under Værktøjer/ Forsikring/Anmeld. Dagtilbud skal orienteres om skader.
Fastspænding	Dagtilbuds udflytterbusser har tre-punktsseler på alle sæder. Børnene skal sidde fastspændt i selepude med ryglæn, der er beregnet til børn i bestemt størrelse (kg).
Brændstof	Diesel skal købes hos leverandør jfr. Indkøbsaftale (p.t. Q8).
Syn	Bussen skal synes en gang årligt ved indkaldelse. Daginstitutionen kører bussen til synshal og sørger for udbedringer af evt. anmærkninger.
Vinterdæk	Bussen skal køre med vinterdæk i vintermånederne. Dækkene opbevares og skiftes ved Euromaster, Lauritsens vej 4, Esbjerg.

Vedligeholdelse	Daginstitutionen står for løbende vedligehold af bussen. Ved reparationer over 20.000 kr. kontaktes Dagtilbud. Der er ingen aftale med bestemt værksted. Visse typer reparationer kan kun udføres hos Mercedes, Esbjerg.
Vask	Bussen skal vaskes regelmæssigt. Anvend evt. vaskehallen JP transportvask, Skagerrakvej 15 Esbjerg N (dimensioneret til busser).
Økonomi	Udgifter til driften og vedligeholdelse af bussen betales af daginstitutionen på kontoområde for udflytterbus under ”fælles ramme”.
Anden kørsel	Bussen må gerne benyttes til transport af personalet. Der må kun køres med børn fra den/de afdelinger, der er registrerede som brugere.
Registreringsattest	Original sendes og opbevares hos Dagtilbud. Kopi hos daginstitutionen
Regler for brug af tjenestebiler	Esbjerg Kommunes regler for brug af tjenestebiler skal overholdes.
Budgetansvar/ ledelsestilsyn	Områdelederen/daginstitutionslederen har budgetansvaret i forhold til udgifterne forbundet med udflytterbussen. Indgår i daginstitutionens budget under ”fælles ramme” og indgår dermed i lederens integrerede anvisning og ledelsestilsyn. Udgifterne under ”fælles ramme” dækkes fuldt ud. Budgettet reguleres efter faktisk forbrug.

 

Transport med vognmand

 

Indgåelse af aftale	Dagtilbud indgår aftalen med vognmand. Kommunen har aftale om fast rutekørsel med Iversens Busser.
Ændringer	Ændringer af tidspunkter ift. daglig transport aftaler daginstitutionen med vognmand.
Fastspænding	Alle børn skal være fastspændt under kørsel, som minimum med hoftesele. Fastspænding følger gældende lovgivning. Børnene sidder ikke i selepude med ryglæn.
Betaling af vognmand	Dagtilbud betaler regningerne fra vognmanden. Bogføres på daginstitutionens kontoplan for udflytterbus under ”fælles ramme”
Budgetansvar/ ledelsestilsyn	Områdelederen/daginstitutionslederen har budgetansvaret i forhold til udgifterne forbundet med transporten. Indgår i institutionens budget under ”fælles ramme” og indgår dermed i lederens integrerede anvisning og ledelsestilsyn. Udgifterne under ”fælles ramme” dækkes fuldt ud. Budgettet reguleres efter faktisk forbrug.

Udflytterbaser

 

Bygningsdrift	Områdelederen/daginstitutionslederen har bygningsdriften og ansvaret for det løbende vedligehold af udflytterbasens lokaler. Udgifter til indvendig vedligehold, forbrugsafgifter, vinduespolering og måtteleje administreres af daginstitutionen/afdelingen og konteres på særskilt kontoplan for udflytterbasen.
Inventar	Daginstitutionen/afdelingen står for anskaffelse og udskiftning af inventar og hårde hvidevarer. Udgifterne konteres på udflytterbasens kontoplan. Inventar skal forblive på udflytterbasen.
Vedligehold af udenomsarealer	Administreres af daginstitutionen/afdelingen jf. plan for vedligehold (plan ligger i udflytter). Udgiften konteres på udflytterbasens kontoplan.
Økonomi	Der er afsat budget på udflytterbasens kontoplan til udgifterne nævnt ovenfor. Alle øvrige udgifter (legetøj, beskæftigelsesmaterialer, forplejning, løn m.v.) skal bogføres på den afdeling børnene kommer fra (indgår i Rammebeløb pr. barn).
Budgetansvar/ ledelsestilsyn	Udflytterbasens kontoplan indgår i områdelederen/ daginstitutionslederens integrerede anvisning eller ledelsestilsyn.

 

Kontaktpersoner

 

Kørekort/busser	Jesper K. Odderskov	jko	61889
Budget	Anne Farup Duysen	afd	61826