Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Kahytten

Kahytten er en børnehave, der ligger i den hyggelige landsby Skads. Vi bor i et dejligt lyst hus med tilhørende stor og skøn legeplads. Vi arbejder kontinuerligt med at skabe optimale rammer for børnenes hverdag både ude og inde.

I Kahytten er vi normeret til 90 dejlige børn fordelt på fire stuer; Søhestene, Søstjernerne, Goplerne og Blæksprutterne.

Når jeres barn starter i Kahytten, vil det være enten på Søhestene, Søstjernerne, Goplerne eller Blæksprutterne. Her vil jeres barn som udgangspunkt være tilknyttet indtil starten i førskolen, i april det år hvor det flyder 6 år.

Vi arbejder med SMART skolestart dvs. at børnene skal opleve en så sammenhængende og tryg overgang til skolen som muligt. Vi har i Kahytten et godt samarbejde med Skads skole. Vores børn er derfor godt bekendte med skolen inden opstarten.

Den gode dialog med forældre

Vi vægter et godt samarbejde med jer forældre, og vi tillader os at tænke jer ind som en ressource i forhold til arrangementer og andre tiltag der bakker op om børnegruppens læring.

I kender jeres barn bedst, en tæt og åben dialog er derfor af stor betydning.

I Kahytten har vi også et forældreråd der inddrages i div. forbindelser.

Rutiner, leg og læring i hverdagen

Vi arbejder bevidst med betydningen af rutiner, genkendelighed og selvhjulpenhed i børnenes hverdag. Vi tror på, det er med til at skabe tryghed, trivsel og læring for børnene.

I de daglige planlagte og spontane aktiviteter følger vi børnenes spor og interesser. Børnene skal hver især kunne lære, udforske og afprøve sig selv gennem leg.

Vi bakker børnene op i at knytte venskaber og gode sociale relationer både på stuerne og på tværs i hele huset.

Gode rammer for udeliv

Kahytten har en stor og dejlig legeplads med skov, bålplads og forskellige legeredskaber, så vi har god mulighed for at lege og bevæge os. Vi holder meget af udelivet og er udenfor i al slags vejr.

Madpakker og frugtordning

Forældrene i Kahytten har valgt at, børnene medbringer madpakker til frokost. Vi opfordrer til at børnene spiser sundt og varieret og anbefaler, at I følger vores kostpolitik og Sundhedsstyrelsens kostråd, når madpakken smørers.  

Desuden skal der medbringes eftermiddagsmad/frugt.

I Kahytten skal hver dag være en dejlig og sjov dag for både store og små!

I altid velkommen til at besøge os, kontakte os for en rundvisning.  

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Kahytten

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier
  • Kahytten

    • Skads Byvej 29 B
    • 6705 Esbjerg Ø
  • Pædagogisk leder

    • Anja Steensen Johansen
    • CVR: 29189803
    • EAN: 5798004930915