Velkommen til
Når du har fået en plads i Børneuniverset Bramming, så er du meget velkommen til at kontakte os, så I kan komme på besøg og få en rundvisning. Vi inviterer jer også til en opstartssamtale, så vi kan snakke om alt det, der er vigtigt for at dit barn kan få en god start.
Praktisk info og gode råd
Den første tid
Vi anbefaler, at du især i starten har god tid, når du afleverer og henter dit barn. Så er der tid til at gøre det hyggeligt, og vi kan nå at tale sammen. Vi gør meget ud af at vinke og trøste, så det bliver en god oplevelse for alle.
Du må selvfølgelig altid gerne ringe for at høre, hvordan det går.
Når I kommer og går
Vi beder jer om at indtaste i Aula, når I afleverer og henter jeres barn, men husk også at sige goddag og farvel til personalet. Så ved vi altid, om dit barn er kommet eller gået.
Hvis der er andre end dig, der henter dit barn, så huske at skrive det ind i Aula.
Vi vil også gerne opfordre jer til at afleveres jeres barn i døren til stuen.
Skiftetøj
Der skal ligge et sæt skiftetøj i dit barns rum. Dit barn kan bliver våd og beskidt, når vi leger udenfor, og der kan jo også ske et "uheld".
Sørg for at tøjet er praktisk og at detpasser til årstiden. Det er bedst med tøj, der er rart at bevæge sig i. Sørg også for at skrive navn i tøjet. I den kolde sæson anbefaler vi, at dit barn har hjemmesko eller sandaler med.
Sygdom
Hvis dit barn bliver syg, skal du beholde det hjemme. Hvis du er i tvivl, skal du spørge dig selv, om dit barn er frisk nok til at være med i de normale aktiviteter. Hvis ikke, er dit barn syg. Har dit barn feber, må barnet ikke afleveres i institutionen. Husk at give os besked, så vi ved, at dit barn ikke kommer.
Hvis dit barn bliver syg i løbet af dagen, kontakter vi dig, så du kan hente dit barn. Husk altid at sikre, at vi kan finde de korrekte telefonnumre til mobil eller dit arbejdsplads-nummer på Aula.
Forældresamarbejde
Vi ønsker et tæt samarbejde med alle forældre, og derfor snakker vi løbende med jer om både stort og småt. I er også altid velkomne til at tage fat i os, hvis der er noget I gerne vil snakke med os om.
Børneuniverset har et forældreråd, som hjælper med at planlægge og afholde arrangementer.