I hverdagen har vi en fast dagsrytme, som er tryg og genkendelig for børnene, hvor der er plads til leg, læring, sansemotorisk udfoldelse og kreativitet.
Vi arbejder struktureret med forskellige temaer og som forælder, vil du altid kunne følge med i aktiviteterne på Aula.
Vi er ude i al slags vejr
Derfor er det vigtigt, at dit barn har tøj og fodtøj med, der passer til al slags vejr.
På årstider, hvor dit barn har brug for solbeskyttelse, skal du smøre dit barn ind i solcreme om morgenen. Så gør vi det efter behov.
De mindre børn, som sover til middag, er ude formiddag eller eftermiddage.
Vi holder samling hver dag
Til samling taler vi sammen og lytter til hinanden. Vi synger tit, og så snakker vi for eksempel om:
- Hvor vi bor henne
- Hvad vi hedder til efternavn
- Fri for mobberi
- forskellige temaer relateret til den styrkede pædagogiske læreplan