I Mælkebøtten lægger vi stor vægt på den anerkendende tilgang til det enkelte menneske. Det er vigtigt at barnet føler sig set, hørt, forstået og at det har en værdi i sig selv.
I Mælkebøtten har vi stor fokus på den pædagogiske kvalitet i samværet med børnene. En stor del af læringen i Mælkebøtten foregår igennem leg, i de sociale fællesskaber. Det er vigtigt at børnene er en del af det sociale liv og føler sig værdsat af fællesskabet med de andre børn og voksne. Vores vigtigste opgave er at støtte og guide børnenes leg og læring, mens de går i Mælkebøtten.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns trivsel og udvikling, gennem omsorgsgrebet, som består af nærhed og barnets behov for udforskning. Barnet får optimale muligheder for at udvikle sig.