Rart og inspirerende miljø
Vi har plads til 13 vuggestuebørn og ca. 40 børnehavebørn.
Det er betydningsfuldt, at dit barn får en god og lærerig tid i vores institution.
Børnene i Børnehuset ved Havet skal opleve tryghed, omsorg, glæde og nærvær i hverdagen, sammen med os. Vi gør os umage for at vi har et rart og inspirerende børneliv både inde og ude.
Leg og fællesskab
I Børnehuset ved Havet er legen i centrum, og vi ser stor værdi i fællesskabet mellem børnene. Hver dag følger en fast rytme, som er genkendelig og tryg for børnene. Morgenen begynder roligt med vuggestue og børnehave samlet, inden formiddagen byder på leg, planlagte aktiviteter eller ture ud af huset. Efter frokost er der tid til en lur for de børn, der har brug for det, mens eftermiddagen går med leg og aktiviteter på legepladsen eller indenfor i mindre grupper.
Vi lægger vægt på gode børnefællesskaber hvor der er plads til alle. Hos os er legen i centrum, og vi ser stor værdi i, at vi leger sammen med hinanden. Legen er livsvigtig og er med til at fremme børns trivsel, læring og generelt hele barnets udvikling.
Forplejning og madpakker
I vuggestuen har vi forældrebetalt frokostordning. Børnene får sunde og dejlige måltider, som er tilberedt i køkkenet i daginstitutionen Fourfeldt Børnehus.
I børnehaven spiser børnene madpakker.
Det er vigtigt for os, at måltiderne er rolige og hyggelige stunder for alle.
Den gode dialog med forældre
Den gode dialog med dig som forælder er en grundsten i vores arbejde. Sammen skal vi skabe sammenhæng mellem dit barns tid hos os i daginstitutionen og hjemme hos jer selv, fordi det giver de bedste rammer for dit barns trivsel og udvikling. Det er vigtigt, at vi kan tale åbent sammen, og vi håber, at du vil kontakte os, hvis du har noget på hjerte omkring dit barn eller jeres familie.
I Børnehuset ved Havet har vi et aktivt forældreråd, som bidrager med mange gode ideer til gavn for børnene og vores daginstitution.