Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Overgange

At skulle starte i børnehave eller skole er store begivenheder i jeres barns liv, men også et møde med en ny verden. Vi samarbejder internt men også med dagplejen og skolen, så børnene oplever trygge overgange.

Tryghed og sammenhæng

Det er vigtigt, at dit barn oplever en tryg og sammenhængende overgang med udfordringer, der passer til dets forudsætninger og behov. Det kræver et tæt samarbejde, og en god dialog, mellem forældre og os.

Arbejdet med de gode overgange aftaler vi løbende med dagpleje, SFO og skole. Vi har besøgsordninger med det formål at skabe forudsigelighed for børnene.

Fra vuggestue til børnehaven

De store børn i vuggestuen begynder i den sidste periode af deres vuggestueliv at komme på besøg i børnehaven, for at lære børnene, rammerne og de nye voksne at kende.  

Vores erfaring viser, at børnene på denne måde bliver trygge i deres overgang til børnehave, og I behøver derfor som forældre ikke at tænke på indkøring.

Sidste dag i børnehaven

Den fejrer vi med en "Over-hegnet-fest", hvor vi kaster de kommende skolebørn over hegnet til deres forældre på den modsatte side. Det er en dag alle store børnehavebørn ser frem til.

Sammenhængende skolestart

I Sædding-Gjesing området har vi et tæt samarbejde med BOHR skolen omkring en sammenhængende skolestart. Pædagoger og ledere, fra både dagtilbud og skole, har i fællesskab udarbejdet et værdisæt, som vi er fælles om i overgangen til skole. Dette værdisæt får I udleveret ca. 6 måneder før, at jeres barn skal starte i skole.

For at sikre os, at det bliver en god overgang, så sker der følgende:

  • 5-års samtale hvor vi taler om, hvad vi i fællesskab skal arbejde mod, for at jeres barn er godt klædt på til skolestart.
  • Forældremøde i institutionen
  • Besøg fra og på skolen
  • Afsluttende forældresamtale ved behov

Ved særlige behov, afholdes der overleveringsmøder med skolen, hvor I har mulighed for at deltage.

Den 1. april skal dit barn begynde i førskolen, som er et nyt pasningstilbud, som sker i skolens SFO område. Du kan skrive dit barn op til SFO Førskole, samtidig med, at du skriver det op til folkeskolen i januar måned det år dit barn bliver 6 år.

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Bakkegården

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Område Sædding-Gjesing

Sædding-Gjesing består af 6 afdelinger (Bakkegården, Fyrparken, Grønlandsparken, Norddalsparken, Tarphagevej og Ådalens Børnehus). Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele område Sædding-Gjesing.