Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Til nye forældre

Hvis dit barn netop har fået plads i Galaksen, så har I sikkert mange spørgsmål. Vi glæder os til at lære jer at kende, og vi skal nok gøre alt hvad vi kan for, at dit barn får en god start. 

Velkommen til

Når du har fået en plads i Galaksen, så er du meget velkommen til at kontakte os, så I kan komme på besøg og få en rundvisning. Vi inviterer jer også til en opstartssamtale, så vi kan snakke om alt det, der er vigtigt for at dit barn kan få en god start. 

Praktisk info og gode råd

Den første tid
Vi anbefaler, at du især i starten har god tid, når du afleverer og henter dit barn. Vi er meget opmærksomme på at hjælpe dit barn til at få en god afleveringssituation.

Når I kommer og går
Det er vigtigt at I indtaster i Aula, når I afleverer og henter jeres barn, men husk også at sige goddag og farvel til personalet. Så  ved vi altid, om dit barn er kommet eller gået.

Hvis der er andre end dig, der henter dit barn, så huske at skrive det ind i Aula.

Skiftetøj
Der skal ligge et sæt skiftetøj i dit barns rum. Dit barn kan bliver våd og beskidt, når vi leger udenfor, og der kan jo også ske et "uheld".

Sørg for at tøjet er praktisk og at detpasser til årstiden. Det er bedst med tøj, der er rart at bevæge sig i. Sørg også for at skrive navn i tøjet. I den kolde sæson anbefaler vi, at dit barn har hjemmesko eller sandaler med.

Sygdom
Hvis dit barn bliver syg, skal du beholde det hjemme. Husk at give os besked på Aula, så vi ved, at dit barn ikke kommer. 

Hvis dit barn bliver syg i løbet af dagen, kontakter vi dig, så du kan hente dit barn. Husk altid at sikre, at vi kan finde de korrekte telefonnumre til mobil eller dit arbejdsplads-nummer på Aula.

Forældresamarbejde
I Galaksen lægger vi stor vægt på et godt og åbent forældresamarbejde. Det er vigtigt for alle, at der er en god dialog mellem personale og jer som forældre. Det er jer, der kender jeres børn bedst, og derfor er den gode dialog med jer af afgørende betydning i forhold til barnets udvikling. 

Den daglige kontakt er en vigtig del af vores samarbejde. Skulle der være behov for at drøfte noget med os, er vi altid til rådighed og lydhøre over for det I har på hjerte.

Vi afholder samtaler ca. 3 mdr. efter barnets start i institutionen og dialogsamtaler én gang inden overgang til børnehave eller skole. Derimellem vil vi lægge samtaler efter behov, da dette er meget individuelt. Ligeledes har vi forskellige samarbejdspartnere, som vi kan gøre brug af, hvis dette er nødvendigt.

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Galaksen

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Område Hjerting-Esbjerg NV

Hjerting-Esbjerg NV består af 5 afdelinger (Katamaranen, Børnebakken, Galaksen, Spiren, Børnehuset Guldager). Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele område Hjerting-Esbjerg NV.