Vores første møde
Når dit barn har fået tildelt en plads hos en dagplejer, bliver I kontaktet, så vi kan aftale et præsentationsbesøg.
På mødet samler vi den pædagogisk leder, dagplejeren og dig og dit barn. I må selvfølgelig også gerne komme to forældre. Den pædagogiske leder beskriver dagplejen generelt, og dagplejeren vil fortælle om dagligdagen og om samarbejdet mellem de forskellige dagplejere.
Vi forventer, at du fortæller om dit barn og for eksempel om spise- og sovevaner. Bare sig alt det, du synes, det er relevant for os at vide. Det er vigtigt, at du fortæller om dine forventninger og ønsker.
Vi vil rigtig gerne skabe en god dialog, og formålet med besøget er at sikre dit barn en god start i dagplejen.