Bor du i en anden kommune og ønsker plads i Esbjerg Kommune, men tilflytter du ikke til kommunen, skal du kontakte Pladsanvisning & Tilskud for opskrivning på venteliste.
Anciennitet på ventelisten gælder fra opskrivningsdatoen, og jo længere anciennitet, jo bedre er du stillet for at få den ønskede plads.
Du kan tidligst få pasningsgaranti tre måneder efter opskrivning, og du tilbydes ud fra samme retningslinjer som andre børn på ventelisten.
Har dit barn plads i dagtilbud i nuværende kommune, skal du huske at opsige pladsen efter gældende retningslinjer i din kommune. Du kan ikke tilbydes plads i Esbjerg Kommune før dit barn er udmeldt i din den kommune, hvor du har bopæl.
Esbjerg Kommune indhenter tilsagn fra den kommune, hvor du har din bopæl. Når der er givet stilsagn fra din bopælskommune, at de bevilger tilskud til Esbjerg Kommune og sørger for at opkræve dig forældrebetalingen, kan Esbjerg Kommune tilbyde dig en plads.
Du kan få en højere egenbetaling end hvis dit barn har plads i din bopælskommune. Du kan kontakte din bopælskommune for at få oplyst, hvad det vil koste at have en plads i Esbjerg Kommune.
Når dit barn er indmeldt i Esbjerg Kommune, er det Esbjerg Kommunes Pladsanvisning & Tilskud du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til selve pladsen.
Har du spørgsmål til økonomisk fripladstilskud og opkrævning, skal du kontakte din bopælskommune.