Vores praksis tager afsæt i den pædagogiske lærerplan, som bl.a. betyder, at vi planlægger husets aktiviteter ud fra lærerplanstemaerne.
Vi arbejder med planlagte aktiviteter tilpasset børnegruppens behov og inddrager børnenes perspektiver heri.
Den vigtigste læring for børnene sker gennem legen. Vi har derfor et stort fokus på legen, hvor de voksne deltager i højere eller lavere grad, for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vores fysiske læringsmiljø byder udover grupperummene på ”Hoppeladen” hvor vi danser og arbejder med bevægelse og ”Bamsevenstuen” hvor der er fokus på rolleleg.
Herudover har vi en legeplads der indbyder til fysisk udfoldelse for alle børnegrupperne.
Sådab forløber dagen
I både vuggestuen og børnehaven har vi en fast rytme, så vi sikrer genkendelighed og tryghed for det enkelte barn.
Fælles for vuggestuen og børnehaven er, at der holdes samling på stuerne dagligt, hvorefter dagens planlagte aktiviteter igangsættes.
Lokalområdet
Vi er på ture i løbet af ugen enten på gåben eller på cykeltur i vores ladcykler. Her gør vi brug af lokalområdets faciliteter. Her følger vi naturen og udelivets gang, undersøger og er nysgerrige på naturfænomener som vi møder på vores vej.