Børnehuset Bøndergårdsvej
Børnehuset Bøndergårdsvej ligger i et område, hvor der er tæt boligbyggeri på den ene side og villakvarter på den anden. Skolen ligger lige ovre på den anden side af vejen. Bøndergårdsvej er tæt på store grønne områder med både sø og skov. Hos os er børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i centrum.
I vores fine nye børnehave sørger vi for, at der er plads til både leg og fordybelse. Vi har fokus på det enkelte barns behov med fællesskabet som udgangspunkt.
Tryghed og læring
Børnehuset Bøndergårdsvej er normeret til 60 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Vi arbejder i at opdele grupperne i mindre grupper, hvor der er fokus på relationer, kammeratskab og udvikling.
Leg er vejen til læring
I vores daginstitution er legen den vigtigste vej til læring.
Børn lærer, når de leger, oplever, sanser og deltager i aktiviteter og daglige gøremål.
Hos os bliver børnene udfordret og guidet, men med udgangspunkt i at det skal passe til dem hver især, sådan de kan udvikle sig og opleve glæde ved at lære noget nyt.
Samarbejde og handlekraftigt lokalområde
Børnehuset Bøndergårdsvej bruger de aktiviteter, som er i nærområdet f.eks søen, de store grønne områder, og skolens udeområde. Vi kører gerne en tur på ladcykler, så børnene kan komme på biblioteket, kunstmuseet og lignende. Vi besøger det lokale ældrecenter ligesom vi én gang om året er på løbetur med dem. Derudover så har vi et tæt samarbejde med integrationsindsatsen, da vi har flere tosprogede børn, som vi gerne vil give de bedste forudsætninger for at udvikle det danske sprog.
Forplejning
Alle børnene får fuld forplejning, som forældrene betaler. Hvert andet år vælger forældrene ved afstemning, om de ønsker en frokostordning.
Maden bliver produceret i Skovbocentrets køkken, hvor personalet laver spændende kostplaner, så børnene får sund og varieret mad.
Vi lægger vægt på, at måltiderne skal være hyggelige og rolige stunder for alle. Vi har fokus på at lære børnene at hjælpe til ved hvert måltid i form af at sende maden rundt, holde god bordskik og hjælpe med at rydde af.
Særlige diæter
Vi gør hvad vi kan for at efterleve alle børnenes diæter. Dog kan der være tilfælde, hvor evt. skånebehov ikke kan opfyldes. Det vil altid ske i dialog med jer forældre.
Fokus på forældresamarbejde
Det er vigtigt for Børnehuset Bøndergårdsvej, at du er tryg ved at aflevere dit barn hos os. Vi arbejder tillidsbaseret og med respekt for din familie og jeres situation – det er det bedste udgangspunkt for dit barns trivsel og udvikling. Vi bruger jeres gode historier hjemmefra ind i vores arbejde med børnene. Vi håber på, at du vil fortælle os, hvis du har noget på hjertet om dit barn eller jeres familie, lige som du omvendt kan regne med, at vi vil være opsøgende i det omfang, som du og vi finder tilpas.