Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Nygårdsvej

Daginstitutionen Nygårdsvej ligger centralt i Esbjerg i et hyggeligt hus med gode rammer fordelt på to etager. Vi har både vuggestue og børnehave og har også hver dag fornøjelsen af at sende en flok børn ud i naturen i vores udflytterhus i Østskoven.

Respekt og forståelse

På Nygårdsvej holder børnehavens 76 børn til i husets stueetage, mens vuggestuen har 42 børn på første sal.  I vores vuggestue er børnene fordelt på tre stuer og i børnehaven er børnene fordelt på fire stuer. Herudover bruger vi legepladsen, salen, annekset og vores udflytterbase til vores aktiviteter.

Vi tror på, at samspillet mellem børn og voksne betyder meget for børnenes trivsel og udvikling, og vi lægger vægt på at møde børnene med respekt og forståelse for netop deres kultur og betingelser i livet.

Leg er vejen til læring

I vores daginstitution er legen den vigtigste vej til læring. Børn lærer, når de leger, oplever, sanser og deltager i aktiviteter og daglige gøremål. Hos os bliver børnene udfordret og guidet, som det passer til dem hver især, så de kan udvikle sig og opleve glæde ved at lære noget nyt.

Forplejning 

Alle børnene får fuld forplejning, som forældrene betaler. Hvert andet år vælger forældrene ved afstemning, om de ønsker en frokostordning.

Maden bliver produceret i Skovbocentrets køkken, hvor personalet laver spændende kostplaner, så børnene får sund og varieret mad.

Vi lægger vægt på, at måltiderne skal være hyggelige og rolige stunder for alle. Vi har fokus på at lære børnene at hjælpe til ved hvert måltid i form af at sende maden rundt, holde god bordskik og hjælpe med at rydde af.

Særlige diæter

Vi gør hvad vi kan for at efterleve alle børnenes diæter. Dog kan der være tilfælde, hvor evt. skånebehov ikke kan opfyldes. Det vil altid ske i dialog med jer forældre.

God kontakt med forældre

Det er vigtigt for os, at der dagligt er en god kontakt og dialog mellem personalet og dig som forælder. På den måde kan vi få talt sammen om emner, der er vigtige for dit barn både hos os i daginstitutionen og derhjemme.

På det årlige forældremøde bliver der valgt et forældreråd for vores daginstitution på Nygårdsvej.

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Nygårdsvej

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier
  • Nygårdsvej

    • Nygårdsvej 112A
    • 6700 Esbjerg
  • Pædagogisk leder

    • Fie Elleskov Møller
    • CVR: 29189803
    • EAN: 5798004931042