Ugens gang
Børnene deltager på skift i mindre grupper i vores aktiviteter både ude og inde. Nogle dage tager vi på tur udenfor huset.
Vi er ude i al slags vejr
Derfor er det vigtigt, at dit barn har tøj og fodtøj med, der passer til vejret.
Hvis dit barn har brug for solbeskyttelse, skal du selv smøre dit barn ind om morgenen. Så gør vi det til middag og ellers efter behov.
De mindre børn, som sover til middag, er ude formiddag eller eftermiddage.
Vi holder samling hver dag
Til samling taler vi sammen og lytter til hinanden. Vi synger tit, og så snakker vi for eksempel om, hvad vi hedder og hvor vi bor henne. Vi tager også forskellige temaer op som for eksempel Fri for mobberi.