I vores dagligdag arbejder vi med:
- omsorg - fordi det viser at vi værdsætter barnet.
- tryghed - fordi det er fundamentet for udvikling.
- glæde - fordi det motiverer og inspirerer.
- social udvikling – for at kunne indgå i relation til andre
- selvhjulpenhed – fordi det styrker barnets personlighed
- robusthed – fordi det styrker barnets tro på sig selv.
I Børnehuset Kvaglund er det vores mål at alle skal føle sig set, hørt, værdsat og en vigtig del af fællesskabet. I samarbejde med forældrene vil vi skabe en hverdag, hvor barnet udvikler sig kontinuerligt. Livsduelighed er et af vores nøgleord. Vores tilgang er positive forventninger og anerkendende. Vi arbejder bevidst med at se verden i et børneperspektiv og justere og korrigere vores handling ud fra dette.
Vi samarbejder ambitiøst med forældrene, hinanden og relevante sparringspartnere for at give barnet de absolut bedste vilkår og understøtter barnets potentielle udvikling. Vi hjælper børnene, hvor det er nødvendigt, men påvirker også gennem positive forventninger til barnet og ved at stille alderssvarende krav, for derved at lade barnet opleve glæden ved selv at kunne mestre noget nyt. Vi arbejder derfor med at opfordre/støtte børnene til selv at prøve.
For at skabe en genkendelig og overskuelig hverdag for børnene arbejder vi bevidst med rutiner og en overordnet fast og tydelig struktur i hele huset. Vi tror på, at det giver børnene et miljø, hvor de kan være trygge og trives samt have overskud til leg og læring. En tydelig rød tråd i huset der er også med til at gøre overgangen fra den ene gruppe til den anden nemmere.
Vi tilrettelægger dagen så der er en vekselvirkning mellem planlagte aktiviteter og fri leg, hvor vi har fokus på det enkeltes barns deltagelse muligheder i fællesskabet. Vi arbejder med børnene i mindre grupper, hvor vi tager udgangspunkt i gruppen og det enkelte barn og ser på, hvad der er brug for, for at kunne skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle. Dialog, sparring og feedback er derfor centrale elementer i vores samarbejde.